CBRE Denmark

Service

2 följare

Studentermedhjælper hos CBRE

Som studentermedhjælper hos CBRE bliver du tilknyttet en bestemt afdeling, som du refererer til. Du får arbejdsopgaver fra din afdeling, men du kan også forvente arbejdsopgaver, som går på tværs af flere afdelinger - typisk Capital Markets, Valuation og Research. Der vil også være opgaver, som kræver forskellige kompetencer og derfor skal løses i samarbejde med studentermedhjælpere i andre afdelinger. Du vil indgå i afdelingen og de forskellige daglige teams på lige fod med alle fuldtidsansatte.

I studenterjobbet vil du få berøring med forskellige typer faglige opgaver, og vi sørger for, at du bliver bredt udfordret - men aldrig overladt til dig selv.

Som ansat hos CBRE kan du forvente at arbejde i en international kontekst med næsten daglig kontakt til EMEA-hovedkontoret i London. Derfor skal alle vores studentermedhjælpere beherske engelsk på et højt niveau i både skrift og tale.

Fleksibilitet og muligheder

Vi ved, hvor vigtigt studiet er, så i forbindelse med udarbejdelsen af din kandidatafhandling vil der være mulighed for ekstra fleksibilitet med hensyn til arbejdstiderne. Hvis du finder det interessant at skrive speciale inden for hovedemnet investeringsejendomme, vil der være rig mulighed for sparring omkring emnevalg eller cases.

Hos CBRE er vi altid interesseret i at ansætte de bedste kandidater, så skulle du efter din studentertid have lyst til en karriere hos CBRE, vil dine muligheder herfor blive evalueret frem mod din færdiggørelse af studiet.

I takt med at vi bliver flere og flere medarbejdere hos CBRE Denmark, er vores studentermiljø også voksende. Der vil derfor være stor mulighed for at få indflydelse på kontorets studentermiljø, ligesom du kan være med til at plan- og tilrettelægge sociale arrangementer for studenterne. Alle medarbejdere inviteres til at deltage i vores sommer- og julefest, og der er fredagsbar hver uge. Endelig har alle medarbejdere også mulighed for at deltage i de mange interne kurser, som bliver arrangeret hos CBRE.