CBRE Denmark

Service

2 följare

Nyuddannet hos CBRE

Bliver du ansat som nyuddannet hos CBRE, vil du blive tilknyttet en konkret afdeling, hvor dine kompetencer matcher den ledige stilling. Uanset hvor i organisationen du bliver ansat, vil du også få opgaver på tværs af kontorets afdelinger og kompetencer.

Som nyuddannet hos CBRE kan du forvente alsidige opgaver og en stejl læringskurve, hvor du vil få berøring med mange forskellige typer faglige opgaver både inden for og udover dit speciale. Vi vil sørge for, at du bliver bredt udfordret og på sigt få ansvar for egne opgaver. CBRE og den ansatte fastlægger i fællesskab på den årlige medarbejderudviklingssamtale en karriere- og uddannelsesplan for den enkelte medarbejder, så vi sørger for, at du udnytter dit potentiale til fulde.

Du kommer til at arbejde i en international kontekst med næsten daglig kontakt til EMEA-hovedkonteret i London. Du kan derfor forvente, at en del af de daglige arbejdsopgaver vil foregå på engelsk. Både introduktion til og netværk med CBRE Group Inc. samt visse interne kurser vil typisk foregå ved et besøg på vores CBRE kontor i enten London eller Amsterdam.

Endelig bliver du som medarbejder inviteret til vores årlige sommerfest og julefrokost. Der vil også typisk foregå kurser og sociale aktiviteter separat i hver afdeling.