Studiepraktik - Praktikant til Center for Læring og Analyse i København hos Ankestyrelsen


Vil du være med til at styrke social- og beskæftigelsesområdet? Og vil du gerne afprøve dine metodiske kompetencer i praksis? Så kan et praktikantforløb i Center for Læring og Analyse måske være noget for dig. ​

Om dig

Som praktikant i Ankestyrelsen skal du have gode metodiske kompetencer og lyst til at arbejde med analyser på velfærdsområdet. Du skal derudover både kunne arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med en projektgruppe.

Vi lægger vægt på, at du:

  • læser på en samfundsvidenskabelig uddannelse - fx sociologi, antropologi, statskundskab, offentlig administration eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse
  • er fagligt funderet inden for både kvalitativ og kvantitativ metode
  • er god til skriftlig formidling

Om dine opgaver

Du vil blive tilknyttet en undersøgelse i centrets analyseafdeling og være med i flere led i undersøgelsesprocessen – fra tilrettelæggelse af undersøgelsesdesign til afrapportering. Du vil herigennem få erfaring med praksisnært og anvendelsesorienteret analysearbejde på et højt fagligt niveau. ​
Du vil komme til at arbejde med indsamling og bearbejdning af data, eksempelvis spørgeskemaundersøgelser og interviews.
Vi benytter SurveyXact som spørgeskemagenerator. Til at bearbejde kvantitative data bruger vi Excel, og kvalitative interview behandler vi i NVivo. Du vil i praktikforløbet komme på et SurveyXact kursus, der udbydes af Rambøll.​

Om Center for Læring og Analyse

Vi gennemfører undersøgelser på social-, beskæftigelses-, sundheds/ældre- og integrationsområdet. I nogle af vores seneste undersøgelser har vi set på kommunernes brug af børnehuse i sager om overgreb mod børn, på kommuner og borgeres erfaringer med nytteindsats, og på kommunernes udmålings- og visitationspraksis i sager om hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96. Alle undersøgelser gennemføres i tæt samsarbejde med de jurister, der arbejder på det givne lovområde, som undersøgelsen handler om. Se flere undersøgelser på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk​.

Vil du vide mere?

Besøg ast.dk eller kontakt souschef Gro Munk Nielsen på 61 89 71 41 eller [email protected]. ​

Praktiske oplysninger

Praktikforløbet er ulønnet. Arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer om ugen, og er i perioden fra starten af september 2024 til slutningen af januar 2025. Perioden og ugentlig arbejdstid kan dog være fleksibel og tilpasses individuelle behov.
Du kan søge merit for praktikforløbet efter de gældende regler på dit universitet. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om arbejdet hos os vil være meritgivende. ​

Ansøgning

Du kan søge om praktikopholdet på Ankestyrelsens hjemmeside, hvor du vedhæfter ansøgning, cv, karakterudskrift og øvrige relevante bilag. ​
Vi skal modtage din ansøgning senest 10. april 2024 Vi regner med at holde samtaler i uge 16+17.​
Vi opfatter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Kom ihåg att ange att du hittade dette via MyCareer