PwC Denmark

Flera branscher

74 följare

Associate til PwC's Corporate Finance-afdeling hos PwC Denmark

I Corporate Finance bliver du en del af et ungt og dynamisk miljø, som motiveres af at løse væsentlige og spændende problemstillinger for kunderne. Du er desuden omgivet af erfarne M&A rådgivere, som sætter både din faglige og personlige udvikling i fokus.

Bliv en del af teamet hos én af de førende M&A-rådgivere i Danmark
PwC's Corporate Finance-afdeling er én af de absolut førende M&A-rådgivere på dansk, europæisk og globalt plan med cirka 50 danske og 2.500 internationale corporate finance specialister. Vi er kendt for det højeste deal flow i Danmark, og vi har en lang liste af referencer fra førende internationale og danske fonde, store danske blue chip-virksomheder og familieejede selskaber.

Få en udviklende karriere indenfor M&A
Som en del af PwC's Corporate Finance-team kommer du til at rådgive om alle finansielle, strategiske og procesmæssige aspekter ved køb og salg af virksomheder. Vores projekter er typisk forankret i Danmark, men løses ofte i samarbejde med kollegaer i vores internationale netværk. Du kommer til at arbejde i teams, og opgaverne løses i tæt samarbejde med vores kunder. Opgaverne har den højeste strategiske prioritet, og du får derved mulighed for at samarbejde med beslutningstagerne i dansk erhvervsliv og de førende danske og udenlandske investorer.

Dine arbejdsopgaver som Associate i PwC's Corporate Finance-team vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af diverse præsentationsmateriale, herunder pitches, salgsmateriale, oplæg til kundemøder og input til bestyrelsesmateriale, mv.
  • Udarbejdelse af værdiansættelser og finansielle analyser
  • Identifikation og beskrivelse af potentielle købere og opkøbsmuligheder
  • Strategiske, markedsmæssige og regnskabsmæssige analyser af diverse selskaber og industrier

Du vil hurtigt komme til at deltage i kundemøder og kan generelt forvente en stejl læringskurve. Der er i meget høj grad fokus på videreudvikling af den enkelte medarbejder, herunder løbende coaching og karriereplanlægning. Desuden vil der på sigt være mulighed for at blive udstationeret til et af vores internationale kontorer.

Er du vores nye kollega?
Vi hører gerne fra dig, hvis du afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har erfaring fra en lignende stilling i en dansk eller international corporate finance-afdeling, fra en intern corporate M&A-funktion, private equity og/eller fra en stilling inden for management consulting. Derudover ser vi gerne, at du har:
  • En økonomisk kandidatuddannelse som eksempelvis cand.merc., cand.polit. eller cand.oecon. med et væsentligt element af finansierings- og regnskabsfag
  • Erfaring med projektorienteret arbejde, hvor kvalitet og deadlines er nøgleord
  • Veludviklet analytisk flair, detaljefokus og evnen til at præsentere og formidle problemstillinger - både internt og eksternt
  • Mundtlige og skriftlige kommunikationsevner - som minimum på både dansk (eller et andet skandinavisk sprog) og engelsk
  • Gode sociale kompetencer og motiveres af at løse opgaver i teams

Til alt det, du er. Og alt det, du kan blive.
Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: Succes skaber vi sammen.

Vil du være en del af vores stærke fællesskab?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Du er også mere end velkommen til at kontakte Emil Bille Hansen ([email protected]; tlf: +45 4048 6633) eller Tobias Kølving Jensen ([email protected]; tlf: +45 4110 8728), hvis du er blevet nysgerrig på jobbet eller har nogle spørgsmål.

Ansøgningsfrist: 5. april 2024; samtaler afholdes løbende
Tiltrædelse: Sommer 2024
Arbejdssted: Hellerup

Mød kommende kolleger og læs endnu mere om, hvordan det er at arbejde hos PwC på: www.pwc.dk/karriere

Kom ihåg att ange att du hittade dette via MyCareer