Horsens Ungdomsskole søger klubmedarbejdere hos Horsens Kommune


Horsens Ungdomsskole søger klubmedarbejdere Har du lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker i Horsens Kommune? Er du en tydelig og troværdig rollemodel? Er du loyal, lyttende og initiativrig? Og er du god til at skabe trygge rammer og sunde relationer med unge mennesker?
Så er det måske dig, vi søger i Horsens Ungdomsskole.
Horsens Ungdomsskole driver 15 ungdomsklubber med gratis fritidsaktiviteter for alle kommunens 13 – 17 årige. Klubberne er placeret i kommunens lokalområder for at være så tæt som muligt på de unges dagligdag. Den generelle åbningstid er ca. tre timer om aftenen 2-4 dage om ugen. Som klubmedarbejder vil du typisk skulle arbejde 1-2 aftener om ugen.
Derudover arrangerer Ungdomsskolen fritidsarrangementer og ture ud af huset, hvor klubmedarbejdere også forventes at kunne deltage.
Klubberne er i høj grad præget af ungeinvolvering samt et stærkt fokus på det gode ungeliv.
Vi tilbyder et meningsfuldt og relevant studie- eller deltidsjob med gode kolleger og engagerede klubledere. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får indflydelse på klubbens hverdag; hvor du kan skabe sunde relationer med de lokale unge og agere som ambassadør for Horsens Ungdomsskole.
Vi forventer, at du er mødestabil, positiv og hjælpsom, og vi forventer, at du brænder for at gøre en forskel for de unge hver eneste klubaften.
Horsens Ungdomsskole ønsker en pulje af interesserede ansøgere som kan kontaktes, hvis der bliver behov for nye klubmedarbejdere. Dette opslag skal derfor opfattes som åbent og uden en særlig ansøgningsfrist eller en specifik ansættelsesdato.
Du vil modtage en bekræftelse, når vi modtager din ansøgning.
Du vil kun blive kontaktet af os, hvis der kommer en ledig stilling, som passer til din profil.
Læs mere om Horsens Ungdomsskole og klubberne på unghorsens.dk.
For yderligere spørgsmål, kontakt da viceungdomsskoleleder, Jan Asmussen
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning med relevante bilag.
Med venlig hilsen
Klublederne i Horsens Ungdomsskole

Kom ihåg att ange att du hittade dette via MyCareer