Styrelsen for IT og Læring

Offentlig

16 följare

Styrelsen for IT og Læring arbejder for at understøtte Undervisningsministeriets overordnede mål om at sikre fagligt stærke uddannelser til alle

Mission: Med brug af it og læring skaber vi fagligt stærke uddannelser til alle.

Vision: Vi er bedst i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data – og derved forbedre børn, unge og voksnes læring.

En spændende arbejdsplads med 300 medarbejdere i attraktive rammer, både i København og i Aarhus. Og med den klare vision at være bedst i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og bedre brug af data.

Styrelsens vision er at være bedst i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og bedre brug af data. Vi sætter retning for it-anvendelse og understøtter digitaliseringen af politiske initiativer og reformer. For at leve op til dette, prioriterer og anerkender vi vores medarbejderes bidrag og betydning – gennem rekruttering og udvikling af medarbejderne.

Kantinen serverer sund og varieret mad, der er gratis frisk frugt, gode kaffemaskiner og massageordning. Vi deler et antal parkeringspladser med resten af centraladministrationen efter først til mølle-princip, når du har betalt en årsafgift.

I ministeriet er der en personaleforening og en kunstforening, og som noget særligt har vi i STIL en vinklub.

Hovedopgaver

  1. STIL sætter retning for digital læring, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.
  2. STIL står for professionel projektgennemførelse, som leverer det aftalte til tiden og indenfor det aftalte budget.
  3. STIL sikrer velfungerende it-løsninger, som brugerne er tilfredse og trygge ved.
  4. STIL bringer data og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt.