Studerende søges til et projekt om at styrke affaldssortering via online kanaler at Social Action

Posted 2 weeks ago

Vi søger en studerende til et projekt om affaldssortering i Urbanplanen.

I Social Action arbejder vi med at oversætte bæredygtige visioner til hverdagslige handlinger. Det er også tilfældet i dette projekt. Vi har fået til opgave at udvikle et online-motivationsforløb, der har til formål at inspirere Urbanplanenes beboere til at sortere deres affald bedre.

Vi vil anvende Social Actions eget Social Impact Tool (SIT) til at løse opgaven. SIT er et onlineværktøj, hvorigennem vi kan sende 'surveys' ud over en, på forhånd, aftalt periode. I dette tilfælde drejer det sig om 3 'surveys' om ugen, i 4 uger. Det skal dog nævnes, at det ikke handler om almindelige spørgeskemaer, tværtimod vil vi forsøge at påvirke felten. Vi vil gennem viden, inspiration og udfordringer motivere folk til at sortere deres husholdningsaffald.

Projektet forløber over en afgrænset periode fra midt februar 2019 (eller snarest muligt) til slut april 2019. Opgaverne kan indrammes i 3 faser:

1. Udvikling af indhold: Interviews og workshops med beboere, gennemgang af indhold fra Social Actions tidligere projekter, rekruttering af deltagere, opbygning af oversigt over indhold til 12 'surveys'.

2. Produktion af indhold og programmering af 'surveys': Udvikling af visuelt materiale, evt. aftaler med lokale personer, programmering af alle 'surveys' i SIT (kræver ikke at man kan kode).

3. Udsending og analyse: udsending af forløbet (april), analyse og afrapportering.

Vi søger derfor en studerende, som har mod på at hjælpe Social Action med at udføre ovenstående opgave. Det vil være muligt at tage ejerskab over projektet, men samtidig er det lagt tid ind til sparring med resten af Social Action. Der vil være én Social Action ansat tilknyttet projektet. Social Action er en lille virksomhed, der holder til i et Tårn på Refshaleøen. Vi arbejder med design, adfærdsteori, effektmålinger og adfærdsændrende interventioner.

Apply now
Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counsellor, to be sure that projects or thesis found on MyCareer can be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.