Student Assistant / Content Writer til KMD WorkZone at KMD

Vil du være med til at skabe content til vores e-learning platform som bruges af sagsbehandlere hos store offentlige kunder?

Som studentermedarbejder hos KMD får du et spændende, udfordrende og erhvervsrelevant studiejob med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.

 

Om jobbet

KMD WorkZone søger en studentermedhjælper til vores kontor i Ballerup. Du skal hjælpe med at opbygge content til vores læringsportal. Opgaverne inkluderer bl.a. tekstforfatning samt udarbejdelse af læringsvideoer.

Du vil blive en del af et konsulentteam på 18 personer, som arbejder med sagsbehandlingssystemet KMD WorkZone.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Tekstforfatning
  • Udarbejdelse af læringsvideoer
  • Udbygning af vores e-learning portal
  • Andre ad-hoc-opgaver

Stillingen er på 10-15 timer om ugen, hvilket svarer til ca. 2 ugentlige arbejdsdage mellem 7-15.  Der tages naturligvis forbehold for eksamensperioder, praktikperioder m.v.

 

Om dig

  • Vi ser gerne, at du er i gang med en videregående uddannelse 
  • Du har interesse for brugeroplevelser, formidling og læringsværktøjer
  • Er dygtig til skriftlig dansk og engelsk, gerne tysk eller andre sprog
  • Du må meget gerne have hands-on erfaring med udarbejdelse af videoer, gerne med brug af værktøjet Camtasia

 

Som person, er du: 

  • Struktureret, ansvarlig, analytisk og har en dedikeret tilgang til dine opgaver
  • Forandringsparat og trives i en organisation, der konstant udvikler sig
  • Du arbejder, fordi jobbet, KMD, kunder og dine kollegaer inspirerer dig

 

Om KMD 

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er mere end 3.000 medarbejdere, og selvom nogle af vores specialer er meget specialiserede, så dækker vi sammen utroligt meget. Vi arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test, kundeservice og projektledelse. Derudover har vi selvfølgelig stærke sælgere og støttefunktioner som fx Finance, Strategi, HR og Kommunikation. Det gør, at der er gode muligheder for at videreudvikle sig – også med andre spændende opgaver. 

 

Love it_ live it

Som student i KMD har du mulighed for at blive en del af et stærkt studenternetværk bestående af omtrent 120 studerende fra mange studieretninger. Studenternetværket afholder flere gange om året forskellige arrangementer, hvor der er rig mulighed for at opbygge et stærkt netværk med alle studentermedarbejdere på kryds og tværs af hele organisationen.

 

Vil du vide mere? 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Senior Business Specialist Katharina Thule på tlf. 41 14 3400 eller Head of Department, Elnaz Farahnak på tlf. 41 16 9000.

Ansøgningsfrist er 1. september 2022, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. 

KMD (a NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.