Studenterformidler hos PharmaSchool at Københavns Universitet


På PharmaSchool har vi mellem 20 og 50 arrangementer årligt, hvor både studerende og forskere formidler farmaceutisk videnskab til gymnasieelever.
Vi søger 3-5 studerende til dét team, som er ansvarlig for disse arrangementer.
Vi forestiller os, at du starter d. 1. september 2024 eller hurtigst muligt efter eventuel ansættelse.

Vi leder efter dig som

  • læser farmaci
  • brænder for din uddannelse
  • vil dele dit indblik i den farmaceutiske verden med gymnasieelever
  • er åben og imødekommende
  • kan lide at være vært
  • er pålidelig og engageret
  • kan varetage besøg løbende gennem efterår- og forårssemestre.

Du får

  • hjælp og støtte til at formidle fagligt
  • mulighed for at blive involveret i udvikling af nye aktiviteter
  • et studiejob, der er relevant for dig og udviklingen af dine formidlings- og undervisningskompetencer
  • et fleksibelt job, der kan planlægges uden om eksamensuger
  • høj grad af selvstændig opgaveløsning.

Dine arbejdsopgaver er primært

  • at være vært for de gymnasieklasser, der besøger PharmaSchool
  • at holde oplæg om farmaceutuddannelsen for gymnasieklasser
  • at undervise gymnasieelever i forskellige dele af farmaciens verden.

Vi er

  • 14 farmacistuderende, der underviser og formidler
  • én koordinator der booker besøg og holder vores web opdateret
  • én koordinator der har det overordnede ansvar for teamet og aktiviteterne.

Løn og ansættelsesvilkår

En evt. ansættelse forudsætter, at du er aktiv studerende. Timelønnen er kr. 208,57 (oktober 2023 niveau). Ansættelsen er omfattet af gældende overenskomst mellem Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund (SUL).
Din ugentlige arbejdstid er i gennemsnit mindre end 3 timer. Afhængigt af antal besøg kan dette variere over semesteret. Der er et begrænset antal besøg i eksamens- og mellemuger.

Ansøgning

Send din ansøgning, cv samt evt. andre bilag elektronisk senest den 31. maj 2024. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23 og/eller 24.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Louise Søe Bak på tlf. 20 23 41 55 eller e-mail:
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Remember to mention that you found this position on MyCareer