Afdelingsleder (Business unit leader), No-entry cleaning at IBKA A/S


Ansvar for international enhed i vækst

Har du kompetencer til at udvikle et forretningsområdes performance igennem dygtig ledelse, høje kvalitetsnormer og effektiv planlægning, så er denne stilling noget for dig. Jobbet refererer til den administrerende direktør. I afdelingen No-entry cleaning rengør man primært store tanke hos kunderne og har teknologier, så man kan genanvende op til 80% af tankindholdet.
Afdelingslederen er ansvarlig for alle aktiviteter i DK, UK, N, S og D indenfor forretningsområdet No-entry cleaning. Et ansvarsområde, som kræver minutiøs tilrettelæggelse, blik for detaljen og lyst til at blive markedsførende indenfor et nicheområde med fokus på projektledelse. Det er derfor væsentligt, at du formår at inddrage erfarne kompetencer i opgaveløsningen og får skabt både ejerskab og holdånd. Derudover er nogle af dine nøgleopgaver:
  • Den overordnede daglige ledelse af området herunder ledelse af en projektleder og to formænd samt ansættelse af en yderligere projektleder og fire operatører
  • Ansvaret for godkendelse af tilbud og indtjeningen af projekterne indenfor området
  • Ansvaret for udarbejdelse af samarbejdsaftaler med både kunder og underleverandører
  • Ansvar for driften og udførelsen af opgaverne, som er solgt i forretningsområdet
  • At koordinere opgaver og ressourcer med de øvrige afdelingsledere, ledelse og de andre IBKA-selskaber

Projektstærk leder indenfor genanvendelse

Du har indgående erfaring med overordnet projektledelse og stake holder management inden f.eks. entreprenørbranchen, byggeriet, service- eller industribranchen. Du motiveres af ledelse, teknik og har måske lyst til at tage et skridt op i blive ansvarlig for din egen forretningsenhed. Du trives i et internationalt miljø og du evner at overholde dine deadlines, selvom du har mange bolde i luften. Vi forestiller os, at du har en mellemteknisk baggrund som for eksempel maskinmester eller procesingeniør på bachelor niveau og har erfaring med de økonomiske discipliner i projektstyring.
Som person er du en udadvendt og velargumenteret. Du går altid forrest som et godt eksempel, er empatisk, analytisk og har ligeledes en god omstillingsevne, der gør dig i stand til tidligt at se og reagere på kundekrav og konkurrenceevne. Du kommunikerer flydende på engelsk og skandinavisk.
Man har fast arbejdssted på hovedkontoret i Vordingborg med mulighed for også at arbejde hjemmefra og må forvente op til 60 rejsedage om året.
Du tilbydes en udfordrende rolle i en dynamisk og velkonsolideret international koncern, hvor du får en væsentlig rolle i fremadrettet at sætte et betydeligt præg på virksomhedens udvikling og succes. Ansættelsesvilkårene forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Remember to mention that you found this position on MyCareer