Initiativrig og nysgerrig studentermedhjælper til spændende kommunikationsopgaver at FSR - Danske Revisorer

Expires today

Vi søger dig, der har lyst til at blive en del af et mindre, men smidigt kommunikationsteam, hvor vi stornyder at arbejde sammen om de mangeartede kommunikationsopgaver. Dig, der elsker at få noget fra hånden, og som går initiativrigt, selvstændigt og videbegærligt til opgaverne. Har du samtidig appetit på at afprøve en hel masse kommunikationsdiscipliner i et trygt team, hvor du bliver en værdsat kollega fra dag ét? Ja, så kan du meget vel være vores nye studentermedhjælper.

Dét kan du se frem til i jobbet

I medlemskommunikation arbejder vi på at styrke kommunikationen til foreningens medlemmer, medlemsvirksomheder og interessenter. Det gør vi via forskellige kommunikationsaktiviteter på kanaler såsom LinkedIn, Instagram, fsr.dk, nyhedsbreve, annoncer – og meget mere. Vi har et tæt samarbejde med hele organisationen, da vores arbejde går på tværs af hele huset; fra politik og presse til direktionen og vores faglige center.

Glæd dig! Du skal blandt andet arbejde med at:

  • opdatere vores hjemmeside med de seneste nyheder, events og andre spændende sager.
  • holde hjemmesiden fri for 404-fejl, døde links og andre irritationspunkter.
  • teste og optimere vores hjemmeside - særligt op til lanceringen af vores nye medlemssystem.
  • opsætte og udsende nyhedsbreve til vores kernemålgrupper – og har du lyst, håber vi, at du vil være en del af redaktionen.
  • analysere data for eksempel fra vores nyhedsbreve, direct mailsystem og SoMe, så vi har et endnu bedre grundlag for forståelse af vores modtageres adfærd og præferencer.
  • opdatere og vedligeholde lister over nyhedsbrevsmodtagere.
  • hjælpe med at arrangere, kommunikere om og afvikle events.
  • opdatere billeder på hjemmesiden og vedligeholde billedbanken.
  • bidrage til mange flere, spændende projekter i kommunikationsafdelingen.
  • ad hoc-opgaver for hele huset.

Det håber vi om dig

Du skal søge jobbet, hvis du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, markedsføring, it eller lignende. Vi forventer, at du har interesse for kommunikation og formidling, stærke kommunikative evner og sans for detaljen. Og så er det en fordel, hvis du allerede har konkret erfaring med nogle af kommunikationsdisciplinerne. Måske du også er kreativ, og begår dig i Canva? Måske leger du med små videoer til markedsføring? Eller måske du stortrives i back end af DynamicWeb?

Vi forestiller os, at du har mindst et par år tilbage af studiet. Som person er du proaktiv, løsningsorienteret og positiv af natur. Du trives med frihed under ansvar og med at skulle løse flere sideløbende opgaver.

Om din kommende arbejdsplads

FSR - danske revisorer er en moderne, politisk interesseorganisation for revisorbranchen i Danmark. Vi har over 4.500 personlige medlemmer og mere end 500 medlemsvirksomheder inden for revision og rådgivning. Vi har kontor på Slotsholmsgade – lige ved siden af Børsen i indre København – i charmerende, nyistandsatte kontorfaciliteter. Her er rart at være, og vi nyder vores hverdag i en uformel organisation med højt til loftet. Så har du gode idéer, eller er der en særlig bold, du er motiveret for at løbe med, kan du være med til at implementere nye initiativer. Vi har en god kantineordning og en aktiv personaleforening med sjove arrangementer året rundt, som du naturligvis bliver en del af. Vær for eksempel en del af løbeklubben eller deltag i vores fredagsbarer. Vi holder af at komme hinanden ved, og det fællesskab bliver du også en naturlig del af som studentermedhjælper. 

"At arbejde med kommunikation i FSR – danske revisorer er både fedt, spændende og utroligt alsidigt. Du får nemlig mulighed for at udforske mange forskellige aspekter af kommunikationsfaget. Så bliv en del af vores team, hvis du vil være med til at skabe synlighed omkring vigtige emner inden for revisorbranchen."

Catherina, Kommunikationskonsulent. 

Alt det praktiske:

  • Arbejdstid: cirka 10-15 timer pr. uge
  • Ønsket opstart: Hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist: 10. april 2024.

Vi har fuld forståelse for, at du som studerende har brug for fleksibilitet og ro – særligt op til travle eksamensperioder. Din ugentlige arbejdstid aftales løbende med dine nærmeste kollegaer.

Vi mangler dig! Sådan sender du din ansøgning vores vej

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 10. april 2024. Du er også meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Josefine Hyllested Frederiksen på (+45) 41870853, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale og ansætter gerne hurtigt den helt rigtige kollega, hvor både kemi, indstilling og den faglige værktøjskasse er et match.

Vi glæder os til at høre fra dig og kan næsten ikke vente med at få dig med på holdet!