Graduate til kommunikationsopgaver og forretningsudvikling i Udbetaling Danmark at ATP

Expires tomorrow

Kan du drive og udvikle processer, og kan du gøre det komplekse forståeligt? Er du nyuddannet, eller bliver du færdig med studierne til sommer? Så har vi drømmejobbet, en fastansættelse og en plads i ATP’s kommende graduateforløb.

Er du klar til en stejl læringskurve?  
Udbetaling Danmark er en del af ATP, og her har vi ansvaret for en lang række vigtige velfærdsydelser som fx boligstøtte, barselsdagpenge, folkepension og familieydelser. Du vil få en rolle i en tværgående afdeling, som arbejder på tværs af ydelsessporene.

I den tværgående afdeling arbejder vi med en bred palette af drifts- og udviklingsopgaver. 

Vi understøtter de forskellige ydelsesområder både kommunikativt, juridisk og i forhold til tværgående systemer. 

Vi står blandt andet for at udvikle retningslinjer og standarder for, hvordan vi agerer og kommunikerer på tværs af kanaler og ydelser i Udbetaling Danmark. Derudover drifter og udvikler vi en række tværgående systemer, og arbejder med et hav af forvaltningsretlige emner, som gælder på tværs. 

Vi arbejder også med at optimere processer, der kan sikre en smidigere sagsbehandling og dermed en endnu bedre oplevelse for alle de mange borgere, der er i kontakt med Udbetaling Danmark. 

Det stiller store krav til vores evner til at kommunikere klart og tydeligt og til at afdække tværgående forretningsbehov og udvikle løsninger, der er til gavn for kunderne, økonomien og samfundet. 

Du kommer især til at beskæftige dig med opgaver relateret til intern forretningsudvikling og kommunikation. Her bliver det fx dig, der: 

  • hjælper med at gøre processerne i vores kundeservice smidige
  • bidrager til at drifte og udvikle tværgående systemer
  • indgår i forskellige projekter, hvor du med dine kommunikationskompetencer har øje for modtagerne og sikrer enkle og forståelige budskaber
  • udarbejder undervisningsmateriale og varetager undervisning af vores kunderådgivere – fx hvis en lovændring stiller nye krav til vores processer og kommunikation med borgere og virksomheder.

I en graduatestilling forventer vi ikke, at du kan det hele fra start eller kender til områderne i Udbetaling Danmark. Vi forventer til gengæld, at du medbringer en lyst til at lære og er klar på en masse faglige udfordringer. Hvis den del er på plads, så garanterer vi en næsten lodret læringskurve og en ekstra god start på karrieren.    

Kan du bygge bro?
Du er nyuddannet eller i gang med at færdiggøre en relevant kandidatuddannelse, der har givet dig solide kompetencer inden for analyse, processer og kommunikation.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • kan samarbejde på tværs af organisationen. Både til højre og venstre. Op og ned.
  • har evnerne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, så du får kendskab til alt fra A-Z 
  • kan omsætte jura til konkrete processer og klar kommunikation. 

Vi garanterer, at det bliver lærerigt, og efter et år i jobbet kan du se frem til at være blevet virkelig god, når det handler om at:

  • tilpasse dine budskaber/din tilgang til den målgruppe du arbejder med (en kompetence, der kræver, at du er nysgerrig på de målgrupper, du arbejder med) 
  • skabe relationer til de mange forskellige funktioner og fagligheder, du møder
  • drive mindre projekter og komplekse processer
  • sætte dig ind i kompleks information og videreformidle det på en klar og enkel måde. 

Vil du være en del af et unikt fællesskab?
Som graduate i ATP bliver du fastansat fra begyndelsen og deltager fra september i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. Du kan læse mere om forløbet her: . 

Som en del af Udbetaling Danmark får du en hverdag i Allerød inden for et område med masser af nuværende og tidligere graduates. I dagligdagen indgår du i et team med 12 kolleger med forskellige fagligheder inden for jura, kommunikation, procesoptimering og udvikling. 

Vi tilbyder masser af udviklende opgaver og et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. 

Vi ser frem til få dig med på holdet.

=dig? Så send os dit CV
Send os en kort ansøgning, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen. Derudover skal vi også have dit CV og dine eksamenspapirer (hvis du først bliver færdig til sommer, er det dine hidtidige resultater, vi er interesserede i).  

Vi holder øje med indkomne ansøgninger løbende.  

ATP's næste graduateforløb starter officielt mandag den 2. september 2024, men vi håber på opstart 12. august eller tidligere, hvis det passer med dine studier. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Pia Malthe Nielsen på [email protected] eller 40 25 73 01.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.