Instruktorer søges til varetagelse af øvelsestimerne i Strafferet og straffeproces, fra efteråret 2024 og frem at University of Southern Denmark


Instruktor til Juridisk Institut –ansøgningsfrist 6. maj 2024
Instruktorer søges til varetagelse af øvelsestimerne i Strafferet og straffeproces, fra efteråret 2024 og frem.
Undervisningen vil være enten i Odense eller i Esbjerg. I ansøgningen bedes angives, hvilket tjenestested, ansøgeren er interesseret i.
Øvelsestimerne i Odense forventes afviklet i efterårssemestret med 3 lektioner om ugen i 12 uger efterfulgt af 2 lektioner om ugen i 2 uger.
Øvelsestimerne i Esbjerg forventes afviklet i efterårssemestret og aftales konkret i samarbejde med fagansvarlig Lotte Helms.
Forberedelsesfaktoren er 2,5, svarende til en aflønning på 100 timer i alt i efterårssemestret.
Instruktorundervisningen består i gennemgang af cases og opsamling på spørgsmål i relation til forelæsningstimerne. Stillingen omfatter tillige retning af prøveeksamener, for hvilket der sker særskilt honorering.
Ved besættelse af stillingerne vægtes særligt karakteren fra faget kriminalret/strafferet og straffeproces sammenholdt med karaktererne fra forfatningsret og juridisk metode. Derudover vægtes studierelevant arbejde og undervisningserfaring.
Nærmere oplysninger om ansættelse i Odense fås ved henvendelse til adjunkt Nanna Grønning-Madsen ([email protected]). Oplysninger om ansættelse i Esbjerg fås ved henvendelsen til adjunkt Lotte Helms ([email protected])
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 20.
Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.
Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Remember to mention that you found this position on MyCareer